ionicons-v5-f
shopping_bag 0 0 kr.
Site: Blog-title
Tilbage til Journal

Camellia Sinensis

oktober 17, 2021
Written by
Emeyu

Emeyu økologisk kvalitets te besøger te plantager for at finde de bedste økologiske kvalitets teer fra te busken Camellia

Camellia sinensis

'Camellia sinensis' er 'moder-te-planten'. Det er fra 'denne te-plante/te-busk', at de forskellige sorter og hybrider stammer fra. Dette kræver dog en forklaring. 

Te-planten er i århundreder vokset vild i de tropiske regioner i Sydøstasien, herunder bl.a. også i det sydlige Kina (Yunnan), Myanmar (Burma), Thailand, Cambodja og op til det nordlige Assam i Indien. Den svenske botaniker Linné var den første til at kategorisere te-planten i plante navne/nomenklarur. I 1753 er det første gang te-planten er indskrevet af Linné i hans 'Species Plantarum' som 'Thea sinensis' på side 515 bind 1, og duplikeret i bind 2 på side 698 - MEN som 'Camellia sinensis'. Dette har givet anledning til en vis diskussion om, hvorvidt der er to typer te, nemlig sorten "lang bladet", der findes i Assam i det nordlige Indien og den "smal bladet" -sort, der oprindeligt blev fundet i Kina.

I nyere tid er planten og blomsten blevet undersøgt yderligere og helt ned på DNA -niveau, og det er blevet konkluderet, at der KUN er en 'art/species’, nemlig 'Camellia sinensis'. De to sorter/hovedtyper, der findes, er ‘Assam’ -sorten og den ’kinesisk ’-sort. Derudover er der også en 'sort/hovedtype' i Cambodja. I dag har moderne teknikker ned på molekylært niveau fundet ud af, at alle te-planter er hybrider der stammer fra disse to-tre sorter/hovedtyper.

 De vigtigste sorter, der derfor findes, er: 

'Camellia sinensis var sinensis', der hovedsageligt vokser i Kina og resten af Asien. Dette er en busk og kan blive op til omkring 5 meter høj. ⁠ (I gamle dage, da den voksede vildt, kunne den vokse til en højde på op til 30 m). Denne busk har 'små blade'.

'Camellia sinensis var assamica' vokser oprindeligt i det nordlige Indien i Assam-området og er mere et træ end en busk, da den har en lav stamme og kan blive op til 14-18 m høj. ⁠Dette træ (som holdes nede som buske) har 'store blade'.

'Camellia sinensis var Parvifolia’ den cambodjanske tebusk. Denne dyrkes dog ikke kommercielt.

Med dette kan vi konstatere, at der er to til tre sorter og en masse hybrider, der stammer fra 'Camelia sinensis', hvorfor te er så kompleks med så mange forskellige varianter og hybrider som giver forskellige smage, noter, dufte og farver, og dernæst hvilken behandling de får når de er plukket. 

Ud over sorterne/varianterne eller hybriderne på vækst stedet/te-plantagen skal man også tage mange andre betragtningen med i indflydelsen på teen, højde over vandoverfladen, jordforhold, vejr, temperatur, vandmængder, og tåge.

Mange te-plantager har deres egne traditioner for, hvordan de skal håndtere deres te-buske og teblade, så de får det samme resultat hver gang, hvilket dog kan give små forskelle fra år til år. 

Derfor er te så kompleks, fascinerende og 'en hel kunstform'.
Søg
cookiebox_title
cookiebox_text
cookiebox_okbtn_label
Privacy policy

Fri fragt i Danmark ved køb over DKK 350,- svarende til 3 te-rør. Luk