ionicons-v5-f
shopping_bag 0 0 kr.
Site: Blog-title
Tilbage til Journal

Introduktion til matcha og den japanske teceremoni’s traditioner

februar 13, 2024
Written by
Emeyu
Introduktion til matcha og den japanske teceremoni’s traditioner

Hvad er matcha?

Matcha betyder ‘grøn te’ på japansk og er pulveriseret grønne teblade, hvor man indtager det hele blad. Matcha laves af teblade, hvor buskene har været overdækket i fire uger for de ikke får sol før de fineste små top blade plukkes. Dette gør, at det er de nyeste og fineste små blade, der er helt bløde og fyldt med antioxidanter, vitaminer, mineraler, som bliver plukket.

Herefter er der er to processer for at nå frem til matcha. Første proces er at dampe tebladene, dernæst skal de tørres, så de bliver til ‘tencha’-blade. Næste proces er at pulveriseres ‘tencha’ til matcha, hvilket gøres på stenmøller.

Hvad er en ‘ceremoniel matcha’?

Matcha er meget vigtig for japanerne, da det bruges i deres fantastiske og smukke teceremoni gennem århundrede, og som de kalder for ‘hjertet i japansk kultur’. Ceremoniel matcha er den højeste og bedste kvalitetsmatcha, men selv indenfor ceremoniel matcha er der også forskellige kvalitetsforskelle.

Emeyu har valgt den bedste kvalitet, nemlig en økologisk ‘ceremoniel matcha’, som også bruges i den mest formelle teceremoni.

Hvilke slags matcha bruges i teceremoni?

Der findes et par forskellige slags matcha kvaliteter, og de deles ind i et par hovedgrupper:

‘Ceremoniel matcha’

Ceremoniel matcha er den højeste kvalitet af matcha. Ceremoniel matcha kan dog også komme i forskellige kvaliteter, da det kommer an på, hvilken tid på året bladene er plukket, hvor lang tid bladene har været overdækket, om det er blandinger fra forskellige teplantager, og hvilken smag man gerne vil have frem. Den højeste kvalitets-ceremoniel matcha er pulver, der bruges til den mest formelle teceremoni, er plukket i foråret efter 4 uger hvor buskene har været overdækket i 4 og er den matcha Emeyu har udvalgt.

‘Madlavnings matcha/culinary matcha/cooking matcha’

‘Madlavnings matcha’ er en lavere kvalitet af matcha, som kan stamme fra buske, der ikke er overdækket nær så lang tid, som er plukket om sommeren og/eller efteråret, og kommer eventuelt også fra andre lande end Japan. Disse matcha’er er normalt mere bitre i smagen, har mindre umami, og smag og duft af fisk kan opstå. De bruges normalt i smoothies og mad. Prisen vil være billigere på denne type matcha. 

Ceremoniel matcha og teceremoniens historie

Ceremoniel matcha har været omdrejningspunktet i den japanske teceremoni, som startede i det 16 århundrede af buddhisten ‘Sen no Rikyu’ og kaldes for ‘hjertet i japansk kultur’.

I dag findes der forskellige skoler i Japan, der underviser i teceremoni, og hvordan man udretter den korrekte servering til gæsterne. Deres undervisning og teceremoni kan være lidt forskellige fra hinanden. Disse uddannelser kan tage op til 3-5 år.

Teceremoniens tradition og ritualer

I teceremonien gælder det om at ære og gøre det bedste, man kan for gæsten, så de føler sig værdsat og velkomne. Det gøres ved at udvise beskedenhed, vise ydmyghed, renhed og respekt for gæsten samt traditionen omkring teen for at bringe harmoni, ro og enkelthed ind i livet.

Teceremoni er ikke en overdådighed, men tehuset, som ofte er et rum i huset, er udsmykket på en bestemt måde, og alt er tænkt ind til den mindste bevægelse, tøjvalg, ageren, kopper, farver, blomster, udsmykning, pynt, kage og er netop udvalgt til denne specielle ceremoni.

Emeyu’s keramik matcha skåle er lavet i Danmark efter japansk skik og tradition for at du kan skabe din egen ceremoni for at lave en lækker, mild, sund og velsmagende kop matcha som dit eget ritual. Kopperne og matcha redskaberne kan købes i webshoppen.

Søg
cookiebox_title
cookiebox_text
cookiebox_okbtn_label
Privacy policy

Fri fragt i Danmark ved køb over DKK 350,- svarende til 3 te-rør. Luk